Der skal meget til for at blive en dygtig tekstforfatter

16 April 2021
Anders Lundtang Hansen

Man er som sagt kun så god som sin seneste kreation, og hvis man ikke opfører sig ordentligt, eller man kommer på kant med kunder, samarbejdspartnere eller for den sags skyld konkurrenter, hvor der ikke bare er tale om sund konkurrence, så kan man ende i fedtefadet.

Sådan noget kan stemple en hårdt, og det kan blive umuligt at vinde sin troværdighed tilbage som professionel tekstforfatter, da man kun har sin troværdighed at leve af.

Men før man kommer dertil og skal bekymre sig om den slags, så skal man jo først arbejde sig ind i branchen.

Som bekendt er der mange indgangsvinkler til den slags, men det sværeste er nok at finde sit første arbejde, når man ikke har noget tidligere at vise frem – det kender de fleste nyuddannede generelt til.

Derfor skal der (specielt) kæmpes hårdt i starten, hvis man vil nå dertil, hvor man kan leve af det.

Det er hårdt arbejde som dygtig tekstforfatter

I begyndelsen må man forsøge at tilrane sig en hel del arbejde, og man kommer nok til at arbejde langsomt, og man skal lige oplære sig selv og holde sig aktuel med de nye tekststrømninger – og alt dette sker endda efter, man har øvet sig meget ved siden af.

Desuden må man nok også tage en del arbejde ind, som der ikke er så spændende, eller hvor man godt ved, at man undersælger sig selv; men sådan er det nødt til at være i starten.

Man kan heller ikke tage samme pris for sit arbejde, som en tekstforfatter, der har været i gamet mange år, kan.

Med tiden får man så opbygget sig et kartotek, og helst skal kunderne jo gerne komme tilbage til en, så man ender i et luksusproblem, hvor man næsten har for meget at lave, så man må sige nej til arbejde.