Brygudstyr fra Albryg – når du selv vil brygge øl

06 May 2021
Astrid Pedersen

editorial

Så er sommeren lige rundt om hjørnet. For de fleste af os er dette ensbetydende med masser af udendørs aktivitet i haven, på stranden og andre steder i det danske sommerland. Når man således har tilbragt mange timer i solen er det rart at køle ned. Og til dette formål er der kun få drikkevarer som egner sig bedre end lækker velbrygget øl.

Danmark – et sandt mekka for ølentusiaster

Når det kommer til gode øl finder du efterhånden ikke et større og mere varieret udvalg noget sted i verden end i Danmark. Vi danskere har igennem mange år været berømte for vore gode øl, og vi har en stærk tradition for ølbrygning.

Før i tiden var det dog stærkt begrænset hvad der kom ud af Danmark når vi snakker øl. De store bryghuse havde nærmest monopol på øl produktion, og det er faktisk først inden for de seneste tyve til tredive år at dette for alvor er blevet brudt.

De berømte mikrobryggerier er skudt op over hele landet og slipper hvert år i tusindvis af nye lækre smags varianter løs på det danske øl marked. Du vil realistisk set ikke kunne drikke dig igennem samtlige nye øller der havner på supermarkedernes hylder og i restaurationernes køleskabe. Og det behøver du faktisk ikke – for hvorfor købe sig fattig i øl når man selv kan fremstille de gyldne og velsmagende dråber hjemme i privaten?

Kom godt i gang med ølbrygning – køb brygudstyr fra Albryg

Hvis du drømmer om at blive din egen brygmester kan du på hurtig og billig vis gøre drømmen til virkelighed ved hjælp af brygudstyr til begyndere. Dette kan du finde hos den danske forhandler af brygudstyr og bryganlæg Albryg, hvor du også finder alle de nødvendige ingredienser til ølbrygning. Se det store udvalg i den online shop på albryg.dk.