Nyd en hjemmebrygget øl

28 September 2021
Lotte Hindsberg

editorial

Som med flere andre drikkevarer har danskerne fået øje på, at der kan være stor forskel i kvaliteten og smagsoplevelsen, når det kommer til øl. Der er f.eks. stor forskel på en lys nordisk øl lavet på hvede og en mørk bayersk øl. Det sammen med microbryggeriernes indtræden på det danske ølmarked har gjort at flere og flere er begyndt at interessere sig for at brygge øl hjemme. Det er relativt nemt at komme igang med at brygge sin egen øl.

Det er samtidig en hobby der kan tilpasse sig et hvert ambitionsniveau, fra den glade amatør der bare vil servere en god basisøl til nørden der er vild med det tekniske bag ølbrygning – ved siden af at være glad for øl selvfølgelig. 

Ølbrygningens lange historie

Nogle gange kan det godt virke som om ølbrygning er noget ganske nyt og avanceret, men det er ikke korrekt. Ølbrygning har eksisteret i Danmark i over 5000 år. Kvinderne i oldtiden bed hædret og æret for deres viden om ølbrygning. Man mente at et væsen som ikke alene kunne give liv, men også kunne brygge denne særlige gyldne drik, måtte være noget helt særligt.

Helt frem til 1525 var det kvindernes ansvar at brygge husets øl, hvilke bestemt ikke var nogen lille og ubetydelig opgave. Øllet var en vigtig del af manges diæt sammen med brødet og der kunne nemt blive drukket op til fem liter pr. person dagligt.

Senere i 1525 overgik ølbrygningen til mænd og det første bryggerlaug blev stiftet i København, da de havde fundet ud af at der var penge at sælge øl. Det var primært i byerne at øllet efterfølgende blev lavet og solgt frem for fremstillet hjemme. På landet forsatte det med at være kvindernes ansvar at brygge øl og enhver pige med planer om at blive gift, viste hvordan hun skulle brygge øl.