Undgå det såkaldte fænomen med maler hjerne

23 February 2020
Anders Lundtang Hansen

editorial

At blive ramt af det såkaldte maler hjerne, har “desværre” ikke noget at gøre med, at man pludselig finder gejsten til bare at male i ét væk, man får inspiration og kan bare ikke stoppe igen med at male.

Det er nemlig ikke noget særligt rart at få malerhjerne.

Hvis du nogensinde har set malere, der arbejder med blandt andet sprøjtemaling og maling i mere lukkede arealer, så har de ikke alene beskyttelsestøj på kroppen for at holde malingen væk fra at ramme ens tøj, de har også beskyttelsesmasker på.

Dette er både for, at man helst ikke vil have maling ned i svælget, hvilket kan forekommer, når man for eksempel maler lofte og loftpaneler..

Men det er i lige så høj grad for, at man heller ikke komme til at indånde for meget af malingens duft, der nemlig ikke alene er særligt rart for næsen at dufte til, men som også i større mængder kan gå ind og påvirke ens hjerne negativt.

Det gør ikke det store i mindre mængder, og kan man lufte ud eller have udsugning til stede på området, så kan man male længe, men når der er i mere aflukkede rum, så skal man beskytte sig selv mod at ånde malingen ind.

Du kender det jo selv fra nede fra farvehandleren, eller hvis du træder ind i et ny lokale, hvor der lige er blevet malet – der er en umiskendelig duft af maling.

Selvom man forsøger at gøre maling så naturlig som mulig, så skal maling også kunne binde sig og holde længe, specielt hvis man skal male udenfor og have det til at sidde længe.

Derfor skal man helst ikke eksponeres for malingdufte for længe, så man bør heller holde nogle pauser undervejs, selv når man ikke man mærke noget.

Føler du dig lige pludselig rundtosset eller svimmel over at male, så bør du specielt holde igen.