Gulvafslibning – hvad koster det mons tro?

24 September 2020
Camilla Skøtt

editorial

Det er aldrig rart at bruge penge på ting, der ikke hiver smilene frem på læberne, men ind imellem er det nødvendigt. Eksempelvis hvis dine trægulve trænger til en kærlig hånd – men hvad koster det mon at sætte et trægulv i stand?

Det er altid rart at kende prisniveauet, inden man begynder at drømmer om istandsættelser og nye ting i boligen, og hvis du har et trægulv, som snart skal sættes i stand, er det derfor rart at vide, hvilket prisleje en gulvafslibning ligger i.

Vi har talt med en landsdækkende gulvvirksomhed (https://gulvkanonen.dk/), og her er svaret lidt kringlet:

“Vi ville gerne kunne sige, at en gulvafslibning koster så og så meget, men det kan vi bare ikke, fordi det er en individuel vurdering fra kunde til kunde. Ikke at den afhænger af selve kunden – det er selvfølgelig gulvet, der spiller en rolle for prisen. Blandt andet hvor mange kvadratmeter der er, om der er mange kringelkroge, vi skal omkring, hvilke ønsker kunden har til efterbehandling og så videre – så der findes ikke en fast pris på gulvafslibning.”

Den hopper vi naturligvis ikke på, for hvis der ikke findes en nogenlunde fast pris, hvordan udarbejder de så et tilbud?

Så meget koster en gulvafslibning

Det spørgsmål stiller vi naturligvis gulvmanden, og her er svaret lidt nemmere at forholde sig til:

“En tommelfingerregel er, at det koster ca. 100 kr. per kvadratmeter gulv, der skal slibes, og oven i det kommer så efterbehandlingen, hvor prisen igen afhænger af, om du vælger lak, olie, sæbe eller noget helt fjerde. De hundrede kroner skal tages med forbehold – har du for eksempel enorme mængder af gulv, der skal slibes, kan vi lave en billigere pris, ligesom det kan blive dyrere, hvis vi skal omkring en helt masse hjørne og finurligheder.”

Så langt så godt – nu ved du i hvert fald, hvad du skal gå efter, når du indhenter tilbud på gulvafslibning.